Dét at rejse kan forstås på flere forskellige måder. Det kan både forstås som en fysisk rejse, hvor vi, turisterne, bryder op med de vante rammer, og derved drager ud på eventyr. Her bliver vi mødt af nye smagsoplevelser, nye dufte og generelt andre kulturer. Vi er hjemmefra. Modsat kan dét at rejse også foregå psykisk. Vi kan opleve en indre rejse, hvor vi gennemgår en afgørende overgang i livet. Det hænder også, at begge former for rejser sker på samme tid, hvilket også er tilfældet med Daniel Defoes roman, Robinson Crusoe. Det er fortællingen om den først 18-årige, unge gut, Robinson, der ønsker at opleve verden til søs. Han trodser sine forældre og udlever sin drøm, eller rettere sagt mareridt. Det er hans første gang på havet, og han er rædselsslagen. Dette fortsætter, da han konstant har nogen til at passe på ham og fortælle, hvad han skal gøre. Han står ikke på egne ben, før stormen virkelig indtager. Han vågner næste dag på en ødede ø, og her lærer han at klare sig selv, og derved blive et selvstændigt individ. Et syn, som man som læser ikke havde regnet med i starten af romanen. Tiden skal slås ihjel, og han et mindre samfund bliver efterhånden etableret. Det viser sig senere hen, at den ødede ø ikke er helt så ødede, som forventet, men jeg vil ikke spoile for meget, så det må du selv læse dig til ;-) Det er en rigtig spændende bog, der viser, at der findes flere former for dét at rejse.