fredag den 3. marts 2017
Rejse
Man kan rejse på mange måder. Man kan rejse til noget velkendt, man kan rejse ind i sig selv, man kan rejse for at være sammen med venner og familie og mange andre ting. En anden ting som man kan gøre er at rejse til mod noget fremmed. Ukendt terræn. Et sted som udfordrer det kulturelle, det hjemlige og det menneskesyn, som man har i rygsækken. Dette bliver gjort i bogen VOLD af Peder Frederik Jensen. Her rejser den fiktive person Simon til det mørke, tørre og varme Afrika, hvor livet forløber sig markant anderledes end i det lille, kolde og velfærdsprægede Danmark. Vold er dog noget, som findes både i Afrika og vesten. Det er interessant, hvordan mennesker benytter vold på forskellige måder alt efter, hvilken situation de befinder sig i. Det kan virke som om, at vi blot er frø af den samme sort, som er blevet plantet i forskellig jord. Vokset op og taget det næring, som er til rådighed i det område, som vi er blevet plantet i. Miljøet kan betyde meget for mennesket, og hvordan vi lever sammen med andre mennesker. Hvis man vil udfordre sine grænser og ens eget miljø, så kan man tage på sådan en rejse. En rejse fyldt med perspektiv og kultur. En rejse med psykisk og fysisk vold som afviger fra det velkendte.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar