Jeg har både
grint og grædt i selskab med Waldemar og Asger igennem bogen: ”Døden kører Audi”.
Det er Asger, der
er fortælleren i historien, og man ser derfor hele historien fra Asgers øjne og
synsvinkel.
Bogen udfolder
sig som en sjov, morsom og ikke mindst satirisk fortælling i begyndelsen.
Asger bliver
handicaphjælper for Waldemar, og det viser sig, at han bliver meget mere end
bare en hjælper. Mellem Waldemar og Asger udvikler sig nemlig et venskab, der
ikke mindst finder udtryk i den måde, de kan dele den absurde komik i
offentlige udsagn på. Såsom BT-overskriften: "Muselort i romkugler fra Drømmeguf",
som udnævnes til at være ”dumial”.
Asger lærer
en masse om livet og sig selv i den periode, hvor han er handicaphjælper, men
hvor meget har Asger lært?
Det kommer til
syne senere i bogen, når Waldemar får Asger overtalt til at tage med på denne
oplevelsesrejse. Rejsen skal gå hele vejen ned igennem Europa,og har til formål
at ende i Marokko, ned til den fantastiske healer: Torbi el Mekki.
Healeren skal
kurere Waldemar, så han bliver rask, og slipper væk fra alle de sygdomme ham og
hans krop bærer rundt på i dagligdagen, men det viser sig at rejsen, har et
helt andet formål end det.
Waldemar har fundet
ud af, at der ingen udvej er, vi mennesker kan ikke flygte fra døden, den
venter på os en dag, og den dag er kommet til Waldemar.
Døden kører Audi,
er en roman skrevet af Kristian Bang Foss.
Kristan Bang Foss
har en særlig sans for humor igennem romanen, men han har også en sans for al
den smerte, der kan forekomme i et menneskeliv.
Jeg synes, han
har formået,at skrive en rigtig god roman om sygdom, håbløshed og døden, men
han formår også at komme omkring håb, og ikke mindst de små glæder og de
humoristiske øjeblikke i livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar