Døden kører Audi andmeldelse - Kowtar

Døden kører Audi – Anmeldelse

Døden kører Audi som blev udgivet i 2013, er en roman skrevet af Kristian Bang Foss som gennem novellen har gjort brug af et meget sarkastik og unikt sprog.

Gennem romanen følger man hovedpersonen Asger som arbejdede for et reklamebureau indtil han dummer sig og bliver fyret. Kort efter mister han også kone og barn, og flytter derfor ind i en lejlighed i Sydhavn, hvor han lige så stille bevæger sig længere ned i et hul. I et forsøg på at undslippe den depression som han virker til at have udviklet, ansøger han om et job som handicaphjælper. Kort efter ender han hos Waldemar, som ser ud til at være det sygeste menneske i verden. I starten observere Asger bare Waldemar og hjælper med de småting som han bliver bedt om, men der går ikke længe før de får udviklet et venskab udover det sædvanlige. Sammen forlader de den kedelige hverdag og begiver sig ud på et storslået eventyr, uden intentioner om at se sig tilbage.

Gennem Asgers synspunkt får man beskrevet betonghettoen Stentofte, hvor Waldemar tilbringer sine dage og får tiden til at gå med at se reality programmer og jagte tilbud i Aldi. Stentofte er et sted som man umiddelbart ville klassificere som en underklasse i det danske samfund. Med graffiti på murene, hærværk og kritik af kommunen får man beskrevet et negativt miljø, som indeholder mange fordomme.

Som handlingen udvikler sig begynder temaet døden at spille en større rolle i romanen, hvilket alt sammen starter ved naboen Marthas begravelse, hvor Asger og Waldemar får øje på en mystisk mand som sidder alene i kirken. Senere hen møder Asger og Waldemar endnu engang manden fra Marthas begravelse, som nu giver voldsomme reaktioner af skræk fra Waldemar. Som de fortsætter deres tur ned gennem Europa, bliver de til tider forfulgt af en sort Audi. Forfølgelsen af denne mand og den sorte Audi for sat nogle tanker i gang hos læseren i et forsøg på at løse mysteriet om den mystiske mand.

Selvom Asger og Waldemars møde med healeren Torbi el Mekki ikke var som de havde forventet, får man stadig en følelse af at målet er nået selvom Waldemar ikke er blevet kureret for hans mange sygdomme. De er i stedet sluppet væk fra den kedelige hverdag i Stentofte, hvilket de begge har længdes efter og Waldemar er nu i stand til at acceptere døden, da den sorte Audi endelig overhæler dem.

Med Kristian Bang Foss’ evne til at beskrive omgivelserne og handlingen som til tider er meget overdrevene, formår han alligevel at fortælle en historie hvor man er i stand til at både grine og græde sammen med Asger og Waldemar gennem deres vilde eventyr, men dog stadig er i stand til at beholde både interessen og spændingen uden at det hele bliver a little too much